1

Vælg Projekt

2

Vælg Indsamlingstype

3

Tilpas din Indsamling

4

Publicer din indsamling

#FodboldtrøjeFredag 2024

Fodbolddanmark kalder til kamp mod børnekræftBørn og kræft er to ord, som er uforenelige, men på trods af det får ét barn i Danmark konstateret kræft hver anden dag. Det svarer til cirka 200 børn, som årligt må kæmpe sig gennem langvarig og intensiv behandling. Og det sætter ar – ikke bare på kroppen – men også på sjælen. For hele familien. Og selvom det måske lyder simpelt, så kan fællesskabet faktisk gøre en forskel, når livet ramler.Og netop fodbolden har et fællesskab, der er langt større og stærkere end legen med den lille runde bold. Derfor er det dét fællesskab, vi kalder til samling i kampen mod børnekræft.Når du trækker i trøjen på #FodboldtrøjeFredag er du med til at støtte kræftramte børn og deres familier gennem den måske sværeste tid i deres liv. Og hvad enten du tryller på banen, støtter op på lægterne eller følger med hjemmefra, så har vi brug for din hjælp til at samle familie, venner, kollegaer og holdkammerater til #FodboldtrøjeFredag den 1. marts 2024 i den gode sags tjeneste.Derfor er der vist bare tilbage at spørge: Hvilken trøje trækker du i den 1. marts?

Vælg Projekt Læs Mere...

Børnecancerfondens generelle arbejde

Når du støtter
Børnecancerfonden, giver du børn med kræft håb, omsorg og bedre
fremtidsudsigter. Kræft er den hyppigste medicinske dødsårsag blandt børn over
1 år, og hovedparten af vores indsamlede midler går til forskning i
behandling af kræft hos børn. Børnecancerfonden støtter også børnene og deres
familier direkte med bl.a. psykologhjælp, rekreationsophold og legater, samt
oplyser om børnekræft.Hjælp os med at hjælpe børn
med kræft.

Vælg Projekt Læs Mere...