For 2,5 år siden blev vores yngste datter, Rosa, diagnosticeret med leukæmi. Hun startede straks en lang og intensiv behandling med kemoterapi. Desværre blev hun i løbet af kort tid meget hårdt ramt af bivirkninger og infektioner, og tilbragte derfor næsten 3 måneder på intensivafdelingen. En stor del af tiden var Rosa uden bevidsthed og lå i respirator. Efter nogle uger viste en scanning af hendes hjerne at der var opstået skader i hjernestammen. Vi fik at vide at hun måske aldrig ville komme til bevidsthed igen, og hvis hun gjorde, ville det sandsynligvis være med betydelige hjerneskader.
En måned efter begyndte Rosa langsomt at vågne op, men hun hendes nervesystem var skadet, hun var voldsomt afkræftet og skulle lære næsten alting forfra igen: synke, hoste, spise, sidde, stå og gå. Hun kunne ikke engang holde sit hoved selv. Så det blev et meget langt og hårdt genoptræningsforløb, samtidig med at hun fortsat blev behandlet med store mængder kemo.

I august i år startede Rosa i 0. klasse. Hun er mindre end de andre børn, hendes motorik og balance giver stadig problemer og hun bliver hurtigt træt. Men hun har fuldstændig styr på tal og bogstaver, har fået gode venner og elsker at gå i skole.
Og for 3 uger siden tog hun sin allersidste kemopille!

Det har været hårde år for både Rosa og for resten af familien.
Vi ved stadig ikke hvorfor Rosa blev så hårdt ramt i forhold til andre børn i leukæmibehandling, men vi håber på at det er noget af det lægerne gennem forskning bliver klogere på i fremtiden, så man kan minimere de voldsomme bivirkninger og senfølger som mange børnekræftoverlevere slås med. Og forhåbentlig bliver det en dag også sådan at alle børn overlever kræft.
Det er en af grundene til at vi vil være med til at støtte Børnecancerfonden, for uden dem ville der ikke være penge til meget forskning i børnecancer.
Samtidig er vi dybt taknemmelige for de oplevelser vi har fået, bla. da vi gennem Børnecancerfonden fik 2 ugers rekreationsophold på Mallorca i sommer. Efter et par år i cancerland var vi alle 4 trætte, slidte og sårbare, men de 2 uger sammen med skønne mennesker fra børnecancerfonden og andre familier i samme båd, gjorde så meget godt for os at det ikke kan beskrives med ord.
Vi håber at mange vil hjælpe os med at støtte børnecancerfondens utrættelige arbejde for de ramte familier og for forskning i børnecancer.