... og et barn ikke skal miste sin barndom.
Det er helt umuligt, på nogen som helst måde, for os der aldrig har mistet et barn eller har skulle kæmpe for sit barns overlevelse, at sætte os ind i hvordan det må føles. Vi ved dog alle, at den største frygt vi forældre har, er at skulle putte vores barn i en kiste. Derudover, burde et barn heller aldrig skulle miste sin barndom til hospitals indlæggelser, slanger og lægesamtaler. Min datter oplevede at måtte tage afsked, med en veninde i børnehaven. Det berørte os alle dybt, og især de små venner der uforstående stod tilbage og manglede deres gode legekammerat. Jeg tænker tit på de forældre, der aldrig vil opleve deres datter i et luciaoptog, aldrig vil få billeder af deres barns første skoledag og aldrig igen vil opleve glæden i deres barns øjne, når det endnu engang bliver juleaften.
Jeg håber derfor i vil give en lille skilling, til støtte for børnecancerforden.. Julen er dyr og gaverne er sikkert købt, men måske man kunne skippe en raket eller to, i en god sags tjeneste.